Hvis jeg kunne ændre på den jeg er...

Hun kiggede på billedet i sin hånd, hun holdt så let og forsigtigt, som om hendes verden ville bryde sammen, hvis der kom en revne eller et bukket hjørne i papiret. Tårer pressede sig på i øjenkrogen, som de gjorde så tit efterhånden. Han var lige der. I blæk. "Jeg savner dig", hviskede hun. Minderne om tiden, der var engang. Følelsen af afmagt. Han er væk, så tæt på, men langt væk. Vi spredes over verden. Sådan er livets gang. Vi vil alle flyve. Forlad mig. Had mig, som den kælling jeg er. Men kom tilbage. Jeg kan ikke leve.