Sofa under vand

De splintrede glasskår knustes under hendes slidte sko, for hvert skridt hun tog. Gormsgade var næsten øde, kun en ældre mand, sad på en trappesten og røg en cigaret. Røgskyer formedes for hans mund og blandedes sammen med morgendisen. Hun kiggede på sit ur. 04.27 mandag morgen. Tomme flasker lå forskudt i den gamle opgang.
Døren knirkede tidsløst, da hun åbnede indtil den lille lejelighed. Hun havde boet der i mange år. Lejeligheden lignede sig selv, med rodet der nærmest på levende vis kravlede over vægge og gulv. Køkkenet flød med den sidste måneds opvask. Vandhanen dryppede. Dryp. Dryp. Dryp. Melodisk. Mekanisk. Medlidende. Hun stod stadig i døråbningen. Det føltes som år, hun havde stået der. Hun genkendte ikke sin lejelighed, som den så fremmed fremtonede for hendes øjne. Mascara der løb.
Hun havde fået en ny sofa. Egentlig ikke fordi hun ville af med den gamle. Den fungerede jo helt fint, trods fjedre der var kravlet ud, og ben, der var gnavet væk af rotterne, der i ny og næ rumsterede rundt i hendes lille et-værelses på Nørrebro. Hun havde besluttet, at købe en af de der sofaer hun havde set i reklamerne.
Hun smed sine regnvåde sko og trippede hen over det kolde gulv, ind i den lille stue. Sofaen stod så fint der, og så så rolig ud, imod det rod, der ellers huserede. Hun krøb langsomt op i sofaen, med sine ben tæt oppe under sig. Lagde ansigtet dybt ind i den store kaffebrune pude. Mascarapletter. Tårer der blandedes med regnvandet. Skuttede sig ind i den regnvåde jakke, der trak små linjer af vand langs trådene i hendes hullede nylonstrømper og efterladte hendes blege hud, våd. Dryp. Dryp. Dryp. Vanddråber faldt fra det korte, sorte, uglede hår og ramte den hårde overflade af læderjakken. Hun lukkede øjnene og sukkede. Lod sig forsvinde, blive usynlig. Lod sig drømme væk, ind i en anden verden. Den verden hun drømte sig væk til, når hun stod der i sin røde læderjakke på gaden og ventede på næste lift.

Efterårsdigt

Det bliver mørkere

Træerne smider sit gyldne tøj

forbereder sig på

nøgne

at møde vinterens kulde

Atter igen

med dugvåde, gyldne blade og blid morgentåge

er årstiden, jeg elsker, over os

EFTERÅRET