Hvis jeg kunne ændre på den jeg er...

Hun kiggede på billedet i sin hånd, hun holdt så let og forsigtigt, som om hendes verden ville bryde sammen, hvis der kom en revne eller et bukket hjørne i papiret. Tårer pressede sig på i øjenkrogen, som de gjorde så tit efterhånden. Han var lige der. I blæk. "Jeg savner dig", hviskede hun. Minderne om tiden, der var engang. Følelsen af afmagt. Han er væk, så tæt på, men langt væk. Vi spredes over verden. Sådan er livets gang. Vi vil alle flyve. Forlad mig. Had mig, som den kælling jeg er. Men kom tilbage. Jeg kan ikke leve.

Så let som silke...

Silken glider ned langs min rygrad
forlader min ryg bar
jeg kigger mig over skulderen,
kigger på vandet
jeg skal bare slippe den lette silke
der føles så tung,
så uendeligt tung i mine hænder
Jeg ville slippe den
og løbe mod vandet
i slowmotion bevæge mig tættere og tættere på
følge driften
føle kraften,
der ville trække mig tilbage igen

Metal

Kolde skuldre
blikkene kolde
Kolde metalborde,
maden kold.
Du kigger på mig
så indtrængende,
så irriterende, som du overhovedet kan være
Jeg kigger ned
på det kolde metalbord,
der reflekterer dine isnende øjne.
Kigger drømmende på træbordet til salg
dér i vinduet
ville gerne købe det
sætte mig i gadekanten
og skabe mig et hjem, der er mere værd
end det jeg har nu.
Jeg ville være lykkelig

Lev vildt - dø ung